EJERFORENINGEN HALSSKOVGADE 2-4
Referat af bestyrelsesmødet afholdt d. 29.1.1996
Samtlige bestyrelsesmedlemmer og suppleanter var til stede.
På mødet blev følgende behandlet:
Dørtelefoner:
 |
Arbejdet er bestilt og forventes påbegyndt i uge 8. |
R 98:
 |
Sidst i december måned sendte bestyrelsen et brev til R 98
med en anmodning om, at et møde kunne blive afholdt, således
at de vedtagne renovationsinstallationer kunne blive opført.
R 98 har tilsyneladende ikke modtaget dette brev, så dette
bliver naturligvis fulgt op med et nyt.
Ejerforeningen har endnu intet modtaget fra AB Holbækgården
angående hullet i muren. Bestyrelsen forholder sig passiv,
da det er i AB Holbækgårdens interesse at hullet laves. |
Økonomi:
 |
D. 31.12.1995 modtog bestyrelsen en regning på godt
100.000 kr. Regningen omfatter tilsyneladende udført VVS-
arbejde fra efteråret 1994 til og med 1995, og en
udspecificeret regning med datoer anført er bestilt. Udover
det, har ejendommen for nyligt fået udskiftet en pumpe til
ca. 12.000 kr. Dette betyder, at ejerforeningens
kassekredit bliver trukket helt op. |
Varmeanlægget:
 |
Bestyrelsen undersøger i øjeblikket, om de mange problemer,
der har været på det sidste med varmeanlæget, kan skyldes en
eventuel manglende kommunikation mellem viceværten og Aktuel
Byggerådgivning under trykprøvningen af anlægget i
efteråret 1995.
Når termostater eller vi beboere åbner og lukker for
radiatorventilerne, opstår der en temperaturændring i
varmerørene. Denne temperaturændring betyder, at rørene
giver sig, og hvor disse løber gennem murene, opstår en mere
eller mindre højlydt hamren. Bestyrelsen vil undersøge, om
det er muligt for et rimeligt beløb, at sikre en konstant
temperatur i rørene. Hvis dette ikke er muligt, kan
problemet måske klares til en vis grænse ved at lægge f.eks.
silikone omkring rørene i murene. |
Udluftning:
 |
Onsdag d. 17.1.1996 blev udluftningsanlægget sat til at køre
i døgndrift, men fredag blev anlægget sat til at køre
normalt igen p.g.a. klage over støj fra pumperne. Støjen
vil blive undersøgt og en eventuel reperation bestilt. Det
blev på mødet vedtaget, at udluftningen indtilvidere
forlænges med en time om aftenen, altså til kl. 23. |
Tagterrasserne:
 |
Bestyrelsen er blevet gjort opmærksom på, at der vil blive
anlagt anerkendelsessøgsmål, hvis denne ikke snarest tager
tilfredsstillende stilling til spørgsmålet om belægningen på
tagterrasserne. Bestyrelsens svar har været, at den ikke
mener at have mandat til at bestille et arbejde, der i
øjeblikket vil betyde en stigning på 25-30% i
fællesudgifterne. En sådan beslutning skal tages på en
generalforsamling. På forrige generalforsamling blev det
besluttet, at bestyrelsen skulle undersøge de tekniske
muligheder for belægning og forelægge dette på den kommende
generalforsamling. |
Forsikring:
 |
Det blev besluttet at undersøge, hvorvidt ejendommens
forsikring dækker skader, specielt de problemer, der har
været med varmeanlægget. |
Hoveddøre:
 |
Det har været spørgsmål om, hvem der har ansvaret for den
enkelte lejligheds hoveddør, og bestyrelsen har fundet, at
det er ejerforeningens ansvar. |
Vedtægter:
 |
Vedtægterne trænger til ændringer visse steder, så
bestyrelsen vil tage kontakt til ejerforeningens
administrator herom. |
Eventuelt:
 |
-En DYMO vil blive indkøbt, således at viceværten kan
udskrive navneskilte til porttelefon tableauet.
-En ny lille seddel omkring viceværttræffetider vil blive
opsat på opslagstavlerne.
-Foran fyrkælderen vil der blive opsat en postkasse til
beskeder til viceværten. |
På bestyrelsens vegne
d. 2.2.1996 Luise Bering |