Afsnit af mit brev til C.Fogt.

Kbh.Ø.: 3. januar 1995



Terrassekup.

          Nu, da L.-kilderne er på afstand, ville det være passende at "kuppe" syd-terrassen tilbage. Det skulle være et overskueligt projekt, idet det blot kræver en omstilling af terrassedørens lås og opsætning af en passende høj og solid skillevæg ind mod L.- kilderne. Skillevæggen kan gerne være kantet med pigtråd --- på L.-kildernes side!

          Det største problem er tidnød: De resterende bestyrelsesmedlemmer skal under en eller anden form træffe en hurtig beslutning og de skitserede foranstaltninger skal iværksættes snarest derefter.

          Det er en fejl, hvis ejerforeningen tager initiativ til en eller anden form for afståelse af den lille terrasse til L.- kilderne. For det første vil det være at belønne deres frækhed; for det andet er det ikke i de øvrige medlemmers interesse med en overdragelse. Endelig plejer L.-kilderne selv at kunne varetage deres egoistiske interesser.
-


          Denne del af mit brev udløste den første febrile aktivitet i l.- kildernes fornyede kampagne, idet de fuldstændigt havde fortrængt den omstændighed, at deres adkomst til den lille sydterrasse var mere end tvivlsom. F.eks. fór hr. L.-kilde rundt med en dramatisk historie om, at han frygtede, at jeg skulle begå indbrud hos ham, næste gang han drog på (uanmeldt) ferie. Videre yrede han om, at mit strategiforslag var ulovlig selvtægt (en af hr. L.-kildes yndlingsgloser er sjovt nok: "ulovlig". En anden er "selvtægt".).

          På dette grundlag blev Carsten Fogt (= CF, der kan henregnes til l.- kildernes beredne fodfolk) kommanderet ud for at oplyse mig om, at l.-kilderne nu havde meldt mig til politiet -- angiveligt for udøvelse af selvtægt -- og at politiet ved samme lejlighed havde modtaget en anmodning om politibeskyttelse af l.-kilderne og deres ejendom. CF udførte (telefonisk til min arbejdsplads) lydigt den ham pålagte opgave og modtog det eneste svar, der passer til den slags meddelelser, nemlig: "NÅ!"

          Hvis hr. L.-kildes historie om anmeldelsen rummer blot det mindste gran af sandhed, har politiet ikke taget den alvorligt og jeg hørte intet herom fra den kant.
         Nogle måneder senere fik jeg stjålet en cykel og måtte i den anledning kontakte politiet for at få den efterlyst. Jeg benyttede da lejligheden til at spørge til L.-kilden og hans anmeldelse. Jeg fik ikke noget klart svar (politiet må vistnok ikke oplyse den slags), men min forespørgsel udløste lettere lystighed -- hr. L.-kilde var i hvert fald godt kendt på Station 2!
-oOo-