|
|
|
Historien om en Henstilling, der (heller) ikke blev fulgt. Ejerforeningsmedlemmer, der deltog i foreningens ordinære 1996-generalforsamling, vil kunne erindre, at formanden Carsten Fogt (CF) dengang i tilknytning til sin formandsberetning gav ondt af sig, fordi jeg som en sidste udvej havde inddraget en sagfører i mine forsøg på at få installeret den dørtelefon, der skulle have været monteret i forbindelse med opsætning af det nye porttelefonanlæg. Senere i løbet af samme generalforsamling rettede en stærkt ophidset Erik Pedersen (EP) flere personlige angreb imod mig og videreførte således den af Langkilde & Co. instituerede tradition. EPs indslag var baseret på en usand påstand om, at jeg nægter såvel bestyrelse som håndværkere adgang til min lejlighed og var ment som en støtte til CFs standpunkt i dørtelefonsagen. Da jeg endelig tog til orde og forklarede sagens rette sammenhæng, forstod forsamlingen, at der var tale om et eksempel på negativ særbehandling og henstillede til bestyrelsen hurtigt at foranstalte den omdiskuterede installation på ejerforeningens regning. Bestyrelsen påhørte surt henstillingen, men man fik det indtryk, at den ville blive fulgt. Meget karakteristisk indeholdt mødereferatet fra 1996-generalforsamlingen intet om henstillingen og ejerforeningens bestyrelse gjorde ingen forsøg på at følge den. Min sagfører måtte derfor henvende sig påny, men bestyrelsen forholdt sig fortsat passiv og gad dårligt svare. Da et svar efter flere rykkere endeligt forelå, var meningen klar: det var ikke bestyrelsens agt at følge medlemmernes henstilling fra 1996! Tværtimod indledtes en forhalingsstrategi, der fortsatte, til jeg efteråret 1997 mistede tålmodigheden og besluttede at udtage stævning mod ejerforeningen. Da -- og først da -- veg ejerforeningens bestyrelse for mit krav og gav relativt hurtigt grønt lys for montering af en dørtelefon på ejerforeningens regning. Ejerforeningens ordinære generalforsamling for 1997 oprandt og CF aflagde igen formandsberetning. Denne gang hørte man dog ikke en lyd til dørtelefonsagen og det trods både ejerforeningens bestyrelse og administrator i det forløbne år havde været langt mere involveret i sagen end i 1996. Fortielsen er extra suspekt, når man tager i betragtning, at ejerforeningens bestyrelse handlede stik imod medlemmernes ønske og at den nær havde fået en retssag på halsen. Jeg anser det for givet, at undladelsen er meget velovervejet. Bestyrelsen har vurderet, at den således højst risikerede en kritisk forespørgsel, der ville blive bevidnet af et mindre udsnit af medlemmerne og som kunne udelades af mødereferatet. I "bedste" fald, hvor sagen slet ikke kom op, ville bestyrelsen kunne føre medlemmerne bag lyset og lade dem tro, at deres anvisning fra 1996 var blevet fulgt. Nogle få dage efter ejerforeningens ordinære 1997-generalforsamling henvendte jeg mig skriftligt til foreningens formand (CF) og foreslog ham at udarbejde en redegørelse for bestyrelsens dispositioner i dørtelefonsagen. Redegørelsen skulle siden distribueres sammen med formandsberetningen og mødereferatet fra generalforsamlingen. CF afslog med henvisning til administrative finurligheder at medvirke i et sådant informationsarbejde; som hærdet bestyrelsesmedlem fra Langkilde/Sundby-æraen finder han ingen grund til at holde ejerforeningens medlemmer underrettet. Resumé: Ejerforeningens bestyrelse har i 1996/97 forsætligt undladt at sørge for færdiginstallation af et dørtelefonanlæg. Siden har den i stilhed trodset en generalforsamlingshenstilling om at bringe sagen i orden og senest nægtet at redegøre for afvigelsen. Et handlingsforløb, som det ovenfor beskrevne, er i ejerforeningen hverken enestående, ualmindeligt eller nyt. Faktisk ser det ud til at afspejle bestyrelsens foretrukne arbejdsform, der således inkluderer foragt for generalforsamling og medlemmer. Jørgen Holm-Jensen |