Rykkere ...
EJERFORENINGEN HALSSKOVGADE 2 4, 2100 KøBENHAVN ø

J. Holm Jensen

2100 København ø Den 3. september 1993

Vedr.: Korrespondancen mellem bestyrelsen og dig

Tak for dit brev af 11. august d.å. De forslag, som du stiller i brevet, er blevet gennemgået på det senest afholdte bestyrelsesmøde, den 24. august. Bestyrelsen har følgende kommentarer og oplysninger til brevet og forslagene:

PARAOMYRERNE

Myrerne vil blive bekæmpet på samme måde, som da ejendommen sidst - for ca. 8 år siden - var plaget af dem.

Der vil på passende steder i hver lejlighed blive udlagt et ikke giftigt hormonpræparat, som myrerne vil medtage til boet som forråd. Når de siden fortærer præparatet, medfører det sterilitet, således at myrerne uddør, da de ikke mere kan formere sig. Vore besværligheder skulle herefter være overstået.

Det lyder enkelt, men sidste gang virkede fremgangsmåden perfekt.

Det er vigtigt, at præparatet udlægges samtidigt i alle lej- ligheder, således at myrerne ikke kan "gemme" sig i lejligheder, hvortil der ikke har været adgang.

Det noget barske ordvalg i tidligere referater har været beregnet på at få ejerne til "at flytte sig" i sagen, og det er bestyrelsens indtryk, at teksten stort set er blevet opfattet på den måde.

De fleste ejere har allerede afleveret nøgle til viceværten, og med de resterende indgår han aftaler om adgang til lej- lighederne.
Men, såfremt adgang enkelte steder alligevel viser sig umulig, kan låsesmeden komme på tale. Det er bestyrelsens opfattelse, at der er dækning for denne fremgangsmåde i ved- tægterne.

Endelig er det sådan, at viceværten i denne sag konfererer med viceværterne i naboejendommene.

RETURVAND/VARMEFORBRUG

Den siddende bestyrelse er i alle forhold, såsom reparationer og vedligeholdelse, nyanskaffelser og nyinstallationer, meget opmærksom på de økonomiske konsekvenser for foreningen, og dermed også for ejerne.

Dispositioner, der ikke kan rummes i budgettet, skal, sammen med forslag til finansiering, forelægges til vedtagelse på en kommende generalforsamling.

Den siddende bestyrelse er endvidere af den opfattelse, at folk generelt har meget få overskydende penge, hvorfor det er et mål at minimere en eventuel stigning i hvert kommende års fællesudgifter. Bestyrelsen er derfor meget forsigtig med tiltag, der ligger ud over de normale budgetrammer.

Med andre ord vil bestyrelsen hellere lade foretage repara- tioner - så længe det er forsvarligt frem for at--foreslå bekostelige nyanskaffelser. Det tekniske udstyr skal tilpasses beboernes behov, der skal tilpasses deres økonomiske formåen.

Bestyrelsen har overgivet dit forslag angående varmeanlægget til udtalelse hos ejendommens VVS-firma, hvis svar er vedlagt til din orientering.

Ud fra ovenstående filosofi er den billigste løsning accepteret, jf. det ny bestyrelsesreferat.

Du kan eventuelt fremsætte dit forslag om sanering af cen- tralvarmeanlægget på den kommende generalforsamling, men vær opmærksom på, at forslaget skal være bestyrelsen i hænde senest den 15. september for at være fremsat rettidigt, jf. bestemmelserne i vedtægterne.

Venlig hilsen på bestyrelsens vegne

ejerf017

-oOo-
24/9/99