Advokaterne Att. Advokat Helle Weriiin østergade 5, 4. 1100 København K Den 20. maj 1999 Jørgen Holm-Jensens skrivelse af 24. marts d.å. til Ejerforeningen - bestyrelsens kommentarer Som bestyrelsens repræsentant skal jeg kommentere ovennævnte henvendelse således: Det gennemgående tema i brevet er kritik af formanden, herunder mistænkeliggørelse af motiverne til hans "embedsførelse". Han er imidlertid midt i sin 5. formandsperiode, og da de samtidigt siddende bestyrelser aldrig generelt har rettet indsigelser mod de førte linier, må kritikken som sådan i lige så høj grad siges at være rettet mod Foreningens bestyrelser. Hertil skal blot konstateres, at en lang række af bestyrelsernes medlemmer lovligt er blevet genvalgt generalforsamling efter generalforsamling uden kampvalg. Det skal herefter slås fast, at bestyrelsen ikke efterfølgende indgår i debat om emner, der ifølge Foreningens vedtægter lovligt er afgjort eller besluttet på tidligere generalforsamlinger. Såfremt medlemmer er uenige i sådanne afgørelser eller beslutninger, må emnerne optages til fornyet behandling på senere ordinære eller ekstraordinære generalforsamlinger. Bestyrelsen kan heller ikke direkte kommentere emner, der formodes at knytte sig til tidligere medlemmer, hvis navne er forkert angivet (eller måske bevidst forvansket). Hertil kommer, at det generelt er vanskeligt at forholde sig til en række af de punkter, Jørgen Holm-Jensen tager op i sit brev. Tidsmæssigt går han tilbage til sager der for alt, hvad bestyrelsen er bekendt med, er afklaret på nuværende tidspunkt. Brevet indeholder også mere uklare punkter, hvorom han ikke udtrykker sin mening præcist, og bestyrelsen kan ikke kommentere forhold, den skal gætte sig til. Brevet indeholder imidlertid samtidigt en række mere konkrete punkter, hovedsageligt angående ejendommens vedligeholdelse, som bestyrelsen hermed skal kommentere, dog med følgende indledning: Som det er alle ejere, der enten har deltaget i de seneste generalforsamlinger eller læst referaterne af, bekendt, er Foreningen bundet op på 3 meget betydelige, endnu uafsluttede sager. Det er tale om Udtørringen af laget under 5.-salsterrasserne, herunder opfølgende reparationsarbejder mv. på selve terrasserne Udbedring af fugtskader i de underliggende 4.-salslejligheder Den lovbestemte renovering af ejendommens elevatorer. Alle øvrige andre større vedligeholdelsesarbejder er prioriteret lavere end disse sager samt deres finansiering, hvilket naturligt nok kan have medført træghed i opfølgning af og igangsættelse af andre tiltag. opfølgning af behandlingen af ejendommens træværk samt fort- sættelsen af oprensningen af trækkanalerne (for fedt mm.) er eksempler på forhalede arbejder af ovenstående årsager. Bestyrelsen har naturligvis ikke glemt disse væsentlige punkter, og Jørgen Holm-Jensens oplysninger om egnede emhætter er taget til efterretning. Angående rotteplagen har viceværten sammen med Kommunens miljøkontrol gennemgået ejendommens kældre for mulige indgangsveje. Disse er fundet og tillukket, så problemet forhåbentligt er løst. De udgåede planter på tagterrassen er en beklagelig affære. Det er dog et spørgsmål, hvem der skulle have set det og oplyst sagen for bestyrelsen i tide, da det falder under viceværtens arbejdsområde. Noget tyder imidlertid på, at hans normaltimer ikke er tilstrækkelige til at varetage de i hans kontrakt anførte opgaver. Bestyrelsen er sammen med ham ved at undersøge, om der er behov for at øge hans grundtimer, eventuelt om vi har brug for en fuldtidsansat Vicevært. Denne sag tages op på den kommende generalforsamling. Jørgen Holm-Jensens punkter om nogle ejeres uberettigede brug og forsøg på overtagelse af de små fællesterrasser er principielt korrekt behandlet og afsluttet på tidligere generalforsamlinger. De er nu tilgængelige for alle interesserede ejere. Oprydning, der stadigvæk mangler på de små terrasser bl.a. efter udtørringsarbejderne, står på bestyrelsens mødedagsorden. Endelig behandler Jørgen Holm-Jensen udførligt bestyrelsens rapportering/informationspolitik over for ejerne, som han ser den. Hertil skal oplyses: Foreningen har en mere end 30-årig praksis for, at opslag og referater ophænges på opslagstavlerne i henholdsvis nr. 2 og 4 (da de ofte fjernes, ophænges de sædvanligvis flere gange), og det betyder, at man skal opholde sig på ejendommen for løbende at være opdateret om Foreningens forhold. Information kan naturligvis gives på anden måde, men der er aldrig konkret taget bestemmelse herom på generalforsamlingerne. Yderligere skal det slås fast, at interesserede kan få mødereferater udleveret enten i viceværtens kontortid eller ved henvendelse til et bestyrelsesmedlem. Proceduren kan muligvis tage nogle dage. Formandsberetningerne forelægges til godkendelse på general- forsamlingerne. Generalforsamlingsreferaterne udarbejdes af Foreningens ad- ministrator, der er praktiserende advokat.
På denne baggrund afvises al tale om "uhæderlig rapportering" og
"lyssky affærer". Hvem og hvordan skulle nogen i Foreningens
ledelse have interesse heri ? |