L.-kilderne mener åbenbart, at de virkeligt har fået fat i noget alvorligt, hvilket fremgår af nedenstående skrivelse, som bestyrelsen godt en måned senere modtog fra fru L.-kildes hånd. |
og nogle ejere af 5.sals lejligheder i Halsskovgade 2- 4. I sin noget ubegribelige skrivelse af 26apr95 refererer fru L.-kilde et par gange til 2.-suppleanten. Selvom Ejerforeningens nuværende bestyrelse bortset fra formandsposten ikke har konstitueret sig med nogen "rangorden", står det klart (bl.a. fra L.-kildernes tidligere udgydelser), at der med "2.-suppleanten" hentydes til min person. Jeg har deri fundet tilstrækkelig anledning til at se nærmere på ovennævnte skrivelse, der blev indleveret til Ejerforeningens bestyrelse og 5te-sals-beboere. I modsætning til bestyrelsen har disse sidste ikke den "insider-viden", der gør det muligt uden videre at klassificere hele skrivelsen som ondartet vrøvl og det er vist desværre denne omstændighed fru L.-kilde har forsøgt at udnytte. Følgende skal jeg gennemgå fru L.-kildes produkt afsnit for afsnit og knytte de nødvendige kommentarer til dem, der er formuleret, så de giver en logisk mening. Det med logikken viser sig nemlig at volde L.-kilderne de sværeste kvaler. Her ses det tydeligt helt fra skrivelsens begyndelse: For hvorledes skal de første linier forstås? "Nærværende skrivelse er fra mig som "privatperson", idet jeg ikke altid er enig med min kære ægtemand i beslutninger, der tages på bestyrelsesmøder, hvor han er bestyrelsesmedlem og ..." - Skriver hun som "privatperson", fordi hun ikke er enig med "sin kære ægtemand"? eller - fordi hun ikke er enig med bestyrelsen? eller - fordi han deltager i bestyrelsesmøderne? iøvrigt - I hvilken rolle (privatperson) skulle hun ellers skrive? - Kan vi dog ikke slippe for den evindelige delagtiggørelse i L.-kildernes privatliv? "- hvor hans indsigelser ikke bliver medtaget i referaterne" I lighed med medlemmer og suppleanter i bestyrelsen har fru L.-kildes "kære ægtemand" altid fået referatudkast til gennemsyn i god tid, inden det færdige referat er kommet på opslagstavlen. Han har således haft rig lejlighed til at foreslå rettelser og tilføjelser til de punkter i referaterne, som han kunne mene var mangelfulde. Hr. L.-kilde har sjældent eller aldrig udnyttet denne mulighed. Iøvrigt hører det med, at - hr. L.-kilde altid gør indsigelser, hvad enten han er enig eller ej. Faktisk går ca. halvdelen af tiden ved Ejerforeningens bestyrelsesmøder med at høre på hans brovtende, usammenhængende indslag, der sjældent giver mening og almindeligt fremsættes på forkerte tidspunkter under behandling af andre emner. - det faktisk ville være overordentligt taktløst at referere hr. L.-kildes indlæg. - hr L.-kilde aldrig som bestyrelsens "næstformand" har præsteret et mødereferat. "- hvor næsten aldrig alle bestyrelsesmedlemmer møder, bl.a. fordi formanden indkalder til møde med aftens varsel og" Ejerforeningens formand Carsten Fogt har varslet de ethvert af ham indkaldte bestyrelsesmøder i god tid og har i valg af mødetidspunkter søgt at sikre det størst mulige fremmøde, hvilket i det store og hele er lykkedes for ham, idet der kun ved få møder har manglet enkelte bestyrelsesmedlemmer. Det eneste bestyrelsesmøde, der er blevet indkaldt med ultrakort varsel, blev indkaldt af varmemesteren udenom ejerforeningens formand. Til dette møde blev kun den ene suppleant indkaldt. Gæt hvilken! For en ordens skyld bør det nævnes, at Ejerforeningens vedtægter fastsætter, at et bestyrelsesmøde "er beslutningsdygtigt med 3 fremmødte medlemmer". Siden den ordinære generalforsamling 1994 har alle bestyrelsesmøder haft deltagelse af mindst 4 medlemmer og mindst 1 suppleant. "- hvor 2. suppleanten fx bliver sat til at korrespondere med administrator, selv om 2. suppleanten absolut ikke kan tegne foreningen. Bestyrelsen er i.h.t. vedtægterne bemyndiget til at entrere med forskellig faglig assistance, hvis dette er nødvendigt, men ikke til at uddelegere arbejde til udenforstående, som en supleant er."
Der er i Ejerforeningens vedtægter overhovedet ingen
bestemmelser, der begrænser bestyrelsens muligheder for at
uddelegere opgaver blandt dens medlemmer! Fru L.-kilde
demonstrerer i disse to afsnit dels sin vane med at
fremstille vrangbilleder af virkeligheden og dels sine
vanskeligheder med at adskille sin ønsketænkning fra de
faktiske forhold. Hendes behov for og ønsker om, at
ejerforeningens vedtægter skulle være, som hun beskriver,
er så stærke, at de fortrænger hendes bevidsthed om
de virkelige vedtægter.
Disse 2 afsnit afspejler fru L.-kildes frustration
over, at hun ikke længere har adgang til at forvalte
ejendommen efter sine personlige behov og derfor i stedet
forsøger at kræve særlige privilegier for hende og hendes
forretningsinteresser. Bestyrelsen har dog nu igen fremsendt en redegørelse vedrørende reparationen af terrasserne på 5. sal. Redegørelser er herlige, hvis de altså beskriver aktiviteter, men det kan jeg med min bedste vilje ikke se sker. Computerudskrifter er tidsspilde, når de er indholdsløse. I redegørelse af 2. april 1995 stilet til såvel bestyrelse som 5. sals ejerne anmoder formanden om tilkendegivelser. Det er ikke beboerne, der skal tage stilling, det er det man har en bestyrelse til. Endelig er der anført nogle faktiske oplysninger, som der ikke kan tages stilling til. Det eneste konkrete problem var, om det vil blive dyrere at pålægge belægning i etaper. Det må være bestyrelsens opgave at finde ud af det. men det har vi ikke fået svar på. I redegørelse af 23. april 1995 oplyser formanden, at bestyrelsen er blevet rådet til at se tiden an inden terrasserne pålægges belægning. Hvem har rådet til det og hvornår????
Igennem disse underafsnit kan man observere fru
L.-kildes dilemma fremkaldt af hendes egen modvilje
mod, at Ejerforeningens menige medlemmer bliver holdt
orienterede eller får indflydelse og hendes egen
trang til at blande sig -- en trang, der netop kræver
information. På typisk vis forsøger hun at påkalde
sig opmærksomhed ved at kræve omgående resultater af
igangværende processer. Fremholdelse af nogle datoer
skal give hendes behandling af emnet et hårdt
tiltrængt skær af saglighed, der dog hurtigt
formøbles, når hun stiller spørgsmål, som hun må
forventes (gennem hendes "kære ægtemand") at kende
svaret på. Det specielle udfald mod
"computerudskrifter" har rødder i den omstændighed,
at bestyrelsesmedlemmerne med undtagelse af
varmemesteren har gode erfaringer med
elektronisk tekstbehandling og har drøftet, hvorledes
disse kunne udnyttes bedst i bestyrelsens arbejde.
Det eneste, den ellers meget talende
varmemester i den forbindelse har kunnet bidrage med,
var en spagfærdig bemærkning om, at hans søn er
"computerexpert". Nys hjemkommen fra
bestyrelsesmøderne har han (antageligt under den
obligate afhøring) klaget sin nød og således vakt fru
L.-kildes vrede. |