Svar til
Bestyrelsens offensive defensiv

Jens Anker Hansen

Qvortrup Administration A/S


Vedrørende.: Ventilation i Ejendommen Halsskovgade 2+4.

Idet jeg kvitterer for 'Påbud' af 19. august 2014, har jeg følgende spørgsmål og kommentarer:

Det anføres, at ejendommens 'tekniske rådgiver' har 'gennemgået anlægget'. Hvilken tekniske rådgiver?

Anlægget er næppe defekt. Det er blot indstillet helt forkert, bl.a. fordi 'Dansk Indeklimeservice' undlod at justere de enkelte spjæld efter rensningen af kanalerne. Det var nødvendigt, fordi 'Dansk Indeklimaservices' medarbejdere konsekvent åbnede alle spjæld helt INDEN den meget summariske 'rensning'.

Siden J. Sabransky fra 'Dansk Indeklimaservice' bedyrede, at han ikke havde 'gennemgået' andre boliger end min og ikke skulle gennemgå andre af ejendommens boliger efter min, må jeg fastslå, at kun een bolig er blevet gennemgået.

Jeg har ganske rigtigt for ca. 30 år siden monteret en udsugningsventilator i mit badeværelse. Den har ikke været i brug i over 10 år, fordi motoren er brændt sammen! Det burde J. Sabransky (JS) have bemærket, da han fotograferede ventilatoren.
       Denne ikke funktionsdygtige ventilator kan umuligt være årsag til nogen som helst 'ubalance' i ventilationsanlægget. Det véd JS udmærket, for han målte et ganske beskedent aftræk ved spjældet i badeværelset! Desuden: hvordan skulle min ikke funktionsdygtige ventilator være skyld i, at Hanne fra 406 oplever, at hun 'er ved at blive suget ud' af sin bolig?
       Som ventilatoren virkede kort efter monteringen, trak den 30 m3/time ud af min bolig -- forudsat, at døren til badeværelset og døren mellem stue og entré stod på klem samt træklemmen over døren til altanen var åben i inderste hul. Dette ville ejheller give (og gav) nogen 'ubalance'.
       Desuden var ventilatoren kun i drift i længere perioder om natten, når ejendmommens fælles mekaniske aftræk på foranledning af ejerforeningens formand ulovligt var slukket!

Hvis der er 'foretaget beregninger over konsekvenserne' -- hvilket jeg stærkt betvivler -- vil jeg grumme gerne se dem! Men de er måske også hemmelige?

Desuden udbeder jeg mig atter en målerapport fra JS's besøg.

Nedtagning af ventilatoren vil gøre den påståede ubalance værre - - men bevares! Der er tradition for, at ejerforeningens bestyrelse i alle praktiske sager disponerer stik mod sund fornuft.

Hvis vi skal hænge os i, hvad der er tilladt og hvad der er forbudt, så skal jeg bemærke, at ingen af ejendommens fælles installationer drives efter reglerne: ventilationen og centralvarmeanlægget har natsænkning; det varme brugsvand er for koldt til at undertrykke bakterievækst.

Mod passende vederlag kan jeg udarbejde en vejledning til justering af ejendommens ventilationsanlæg. Det synes at være DET, der savnes.


Jeg forventer, at disse ting er blevet bragt i orden, inden jeg har nedtaget ventilatoren i badeværelset!

. . . . . . . . . . . . . MH.:

Jørgen Holm-Jensen


-oOo-

21-08-14