I det tidlige efterår 2008 havde ejendommens varme brugsvand (VBV) i flere måneder dårligt nok levet op til betegnelsen 'varm', hvilket jeg i en fax gjorde bestyrelsen opmærksom på. Bestyrelsen reagerede som den plejer på den slags henvendelser: på sin særegne, stupide facon lod den som ingenting. Emnet var end ikke oppe på et efterfølgende bestyrelsesmøde.
Som en følge af bestyrelsens afstumpethed forsynede jeg nogle uger senere opslagstavlerne med en besked om forholdet til beboerne. De skulle i det mindste have at vide, at der var en risiko.
Ejendommens klientel er apatisk, grænsende til det skindøde og den eneste reaktion, jeg modtog, udtrykte fornærmelse over at blive informeret og lignede ellers mest noget, der var blevet til i en feber-krampe.
Opslaget fik ingen indflydelse på vandtemperaturen ud over, at en VVS-installatør, der tilfældigvis så det, åbenbart skruede lidt på indstillingerne, men dog uden at det hjalp afgørende.
Der var altså ikke andet at gøre, end at fremsætte et forslag til løsning af varmtvandsproblemet ved den kommende, ordinære generalforsamling. Et sådant var, sammen med forslag til løsning af andre, forsømte forhold, administrator i hænde den 13. sept. 2008 -- i øvrigt akkompagneret af et nyt opslag, i hvilket jeg gør opmærksom på, at bestyrelsen atter havde undladt at påminde medlemmerne om den sidste indleveringsfrist (15. sept.) for forslag til den ordinære generalforsamling.
Ejerforeningens bestyrelse benytter sædvanligvis tidsrummet mellem den sidste frist for indlevering af forslag og selve generalforsamlingen til at udtænke forskellige strategier, der skal hindre en vedtagelse. Methoderne er mange og sjældent hæderlige. Skulle et forslag mod forventning alligevel blive vedtaget, ignorerer man det senere eller forvansker vedtægten til det ukendelige, så hensigten med forslaget omgås.
I tilfældet med forslaget om det varme vand skyndte bestyrelsen sig at få forholdet bragt (næsten) i orden, så den på generalforsamlingen kunne påstå, at der aldrig har været noget galt. Erfaringsmæssigt er klientellets hukommelse så kort, at den slags sluges råt -- og ganske rigtigt: i generalforsamlingsreferatet lyder det, at det varme brugsvand har fungeret 'tilfredsstillende'.
Da generalforsamlingen var overstået og bestyrelsen igen overladt til sig selv, 'faldt' VBV-temperaturen atter. En måling d. 25/11-08 giver således en maximal temperatur på 48°C. Mindst 55°C er nødvendigt for at holde bakterievækst i ave.
Af en eller anden grund var ejendommens varme brugsvand faktisk ordentligt varmt fra begyndelsen af februar 2009. Det mest sandsynlige er, at der er tale om en utilsigtet 'fejltagelse', der vil bestå, indtil en eller anden knoldesparker opdager fejlen og 'retter' den.
Det indtraf delvist efter et par uger, idet natsænkningen da atter blev etableret, så VBV om natten kom under 50°C. En eller anden i hierakiet er altså ude på at snyde. Filosofien går sikkert på, at 'hvad de ikke véd, har de ikke ondt af'.
Legionella-bakterier, der ikke bliver dræbt om dagen, kan altså florere om natten, så de første af ejendommens morgenfriske indvånere starter sandsynligvis dagen med et brusebad i en bakterie-suppe. Det ville være interessant at opleve bestyrelsens reaktion, hvis en af ejendommens beboere fik diagnosticeret en blomstrende Legionella-infektion: "Varmtvandsanlægget fungerer tilfredstillende".
