Forholdsregler ved indlevering af forslag
til behandling på
ejerforeningens generalforsamlinger.
Gennem tiden havde jeg oplevet forskellige af
ejerforeningens manøvrer for at undgå vedtagelse af mine forslag.
Udover iscenesatte forslagsbehandlinger brugte
foreningens bestyrelse forskellige knep, der skulle få det til
at se ud, som om forslagene slet ikke var kommet
ind eller at de var indsendt for
sent.
Til d. ord. generalforsamling 1994 havde jeg derfor iværksat
forskellige foranstaltninger, der skulle sikre, at
ejerforeningens bestyrelse var tvunget til at acceptere mine
rettidigt indsendte forslag. De bestod i 2 uger før
sidste frist at sende kopier af forslaget med ledsagende
tekst i rekommanderede forsendelser til
ejerforeningens bestyrelsesformand (I.Langkilde = IL) og
vistnok også administrator. Yderligere omdelte jeg samtidigt kopier
til alle bestyrelsesmedlemmer og satte endelig en kopi
på hver af opslagstavlerne.
_
Opslagene blev hurtigt revet ned. Brevet til IL blev
bragt retur af et bredt grinende postbud med beskeden:
"Modtagelse nægtet!" IL modtog derfor
brevet som almindelig post.
_
På bestyrelsesmødet, hvor de øvrige bestyrelsesmedlemmer
skulle orienteres om indkomne forslag til behandling på den
kommende ordinære 1994-generalforsamling, forsøgte IL, idet hun
udgik fra, at hun alene havde modtaget mit forslag, at
fortie dets eksistens. De øvrige
bestyrelsesmedlemmer nævnte derpå mit forslag for IL, der
løgnagtigt fastholdt, at hun ikke havde modtaget noget eksemplar
af forslaget. Foråret 1995 berettede jeg ved et bestyrelsesmøde om fru L.-kildens vægring ved at modtage mit forslag. Med undtagelse af CF og hr. L.-kilde udtrykte de tilstedeværende undren over fru L.-kildes fremfærd. CF undskyldte fru L.-kilde med en besynderlig påstand om, at man, når man sendte rekommanderede breve til nogen, samtidigt sendte en kopi af den rekommanderede forsendelse som almindeligt brev. Hr. L.-kildes reaktion var først at anstille sig uvidende, siden ævle om sagen som et eksempel på, hvorledes jeg "jagtede" de stakkels l.-kilder. Tidligere havde CF gengivet en slags "forklaring", der gik ud på, at min rekommanderede forsendelse med generalforsamlingsforslagene var adresseret til fru. L.-kilde privat og at hun derfor havde ret til at gøre med den, hvad hun ville (!?). Som det fremgår af ovenstående savner denne forklaring rod i virkeligheden.
