1994 Udgangspunkt: Vaskekælderens indretning er dårlig og mangelfuld. Følgerne er bl.a. dårlige arbejdsstillinger, hyppige tyverier og vandalisering samt dårligt vaskeresultat. Forslag: Vaskekælderen reorganiseres i overensstemmelse med gældende forskrifter. Betalingsautomaterne omstilles til poletter (ikke betalingskort!) og der anskaffes passende hjælpeudstyr som plastkurve, rulleborde og evt. sæbeautomater. Endvidere indføres dagligt tilsyn med vaskekælderen og hyppigt eftersyn af maskinerne -- specielt tørretumbleren (forebyggelse af ildsvåde). |