1998
i Ejerforeningens Generalforsamlinger Ved de fleste af ejerforeningens generalforsamlinger præsenteres foreningens bestyrelse for spørgsmål med praktisk eller endog teknisk indhold. Det viser sig ved slige lejligheder oftest, at bestyrelsen i sådanne sager mangler den indsigt, der kræves for at give en kompetent redegørelse. Af lignende årsager har bestyrelsen tilsyneladende haft vanskeligt ved at formidle information fra generalforsamlingen til varmemesteren -- og det er ikke tilfredsstillende. Problemet kunne løses enkelt og effektivt ved at lade varmemesteren overvære ejerforeningens generalforsamlinger. Denne løsning har skiftende bestyrelser afværget med forskellige undvigemanøvrer, der spændte lige fra den usaglige begrundelse "at det ville man ikke have" til det tilsyneladende imødekommende "at bestyrelsen internt ville drøfte muligheden" (= at den ikke ville drømme om at foretage sig noget). Senest har bestyrelsen afslået med den begrundelse, at man ikke ville betale viceværten for den tid, han eventuèlt kunne komme til at bruge på en generalforsamling. At denne begrundelse er helt latterlig, fremgår af det faktum, at en sådan udgift højst vil kunne beløbe sig til 3 pro mille af hans årsløn! Udover at være til stede ved generalforsamlingerne, kunne varmemesteren bidrage til lejligheden ved at medvirke til (f.eks. med ommøblering af mødelokalet) at forberede mødet. Forslag Ejendommens varmemester inviteres til alle ejerforeningens ordinære generalforsamlinger samt til de ekstraordinære generalforsamlinger, der har tekniske emner på dagsordenen.
Halsskovgade . . . . . . . . . |