Fyringssæsonen 2007

..... åbnedes i begyndelsen af oktober med en ændring i driften: der var tilsyneladende etableret en temmelig grov natsænkning (og måske 'klimastyring') på centralvarmeanlægget. En eller anden 'Karl Smart' har åbenbart fået øje på den uheldige installation, der af gode grunde har været sat ud af drift i nogle år, og har fundet anledning til at gøre sig bemærket.
       Beslutning om indgrebet, der påvirker beboerne en del, er taget uden at medlemmerne er blevet orienteret, hvilket er i fuld overensstemmelse med bestyrelsens udemokratiske arbejdsform.
       Om selve indgrebet er følgende at bemærke:
1)      Det er ikke, trods de hæderligste anstrengelser, nogensinde ved en forsvarlig, kontrolleret undersøgelse blevet påvist, at natsænkning og/eller 'klimastyring' har givet besparelser i almindelige boligkareer med fjernvarme. Faktisk har det modsatte været tilfældet! De litteraturhenvisninger, som Cai Shack Eriksen (CSE) i 2000 anførte som støtte til sin anbefaling af natsænkning, har alle vist sig at være falske. Han har blot udslynget nogle smarte titler på tryksager af varierende oprindelse og satset hårdt på, at ingen kontrollerede hans 'kildemateriale'. Hans fremgangsmåde må betegnes som "faglig uhæderlighed"! Det faktum, at CSE har taget sig godt betalt for vildledningen, er en skærpende omstændighed.
2)      Centralvarmeanlægget i Halsskovgade 2+4 var oprindeligt konfigureret, så det enkelt og effektivt kun sendte den varme, som beboerne aktuèlt skulle bruge, ud i systemet. Denne enkle, men yderst rationelle, mekanisme synes siden Langkilde/Sundbye-æraen at have været en torn i øjet på de siddende bestyrelser, CSE samt de fyrpassere, hvis opgave det blot er at sikre den kontinuerte drift af varmeanlægget.
3)      Udfaldet af tidligere forsøg på at skaffe besparelser gennem driften af centralvarme-anlægget, er, i modsætning til den ved installationen stærkt opreklamerede iværksættelse, en dyb hemmelighed. Beboerne (som er anlæggets ejere) er konsekvent blevet holdt i uvidenhed om resultaterne deraf! Det kan bunde i 2 forhold: facit har været så nedslående, at man ikke har villet indrømme fiaskoen eller man har helt undladt at undersøge sagen -- måske på grund af en mistanke om, at resultatet sandsynligvis ville blive en skuffelse.
       Da et medlem engang spurgte bestyrelsen om udfaldet af et storstilet spareprojekt (Jørgen Langkilde/Jan Feldt-eventyr-visionen fra begyndelsen af 1990'erne), blev medlemmet mødt med en bredside af letgennemskuelige løgnehistorier. En nøjere efterforskning afslørede den rette sammenhæng (total skandale!) og de dertil hørende udgifter på over 70.000 kr -- ca. 180.000 i nutidens priser (2007) -- ifølge blikkenslageren meget billigt sluppet.
4)      Forsøg har vist, at følgende betingelser skal være opfyldt for, at natsænkning og klimastyring kan yde en besparelse:
-       Varmekilden skal være et brændselsfyr.
-       Bygningen skal stå helt ubenyttet en stor del af døgnet.
Ingen af disse betingelser er opfyldt i ejendommen Halsskovgade 2+4.

I november gik det ud over forsyningen af varmt brugsvand. Efter at der en dag uvarslet havde været lukket for vandet, kunne man konstatere, at den cirkulation, der er væsentlig for en god VBV-forsyning, var stærkt nedsat eller helt fjernet, hvilket den siden har været.
       Dette er en af de detailler ved ejendommens drift, der viser, at de personer, der forestår driften, i det store og hele ikke véd, hvad de har med at gøre og i stedet følger forskellige af deres egne eller andres (f.eks. Cai Schack Eriksens) 'kvikke' indfald.
       For brugerne betyder det, at de skal tappe en del halvlunkent vand, inden vandet får den temperatur, som det skal have. Fejlen giver, udover irritamentet, et øget vandforbrug -- vel at mærke til taksten for varmt vand! Dertil kommer så en øget risiko for bakterievækst.
       Den 29. nov. 2007 foretoges et nyt indgreb på vandforsyningen, men det betød ikke, at cirkulationen blev retableret.

Muligvis har en slags natsænkning på ventilationssystemet været aktiv i nogen tid. Siden den meget omtalte udskiftning af blæser har det været meget vanskeligt at komme af med mados. En røg-test viser, at anlægget ganske vist kører om aftenen og natten, men det er med meget lav effekt. Vi ser endnu et eksempel på, at 'Karl Smart' skal blære sig og at ejendommens komfort bliver ofret.
       Det kontakt-ur, der kan styre ventilationsanlæggene, blev installeret for mange år siden, fordi den daværende ejerforeningsformand, madam Langkilde på 5te sal, "virkeligt ikke gad høre på det anlæg, når hun sad på sin terrasse". Det gjorde hun om sommeren ved frokost- og aftens-tid og følgelig blev anlægget neddroslet på disse tidspunkter! Da sagen blev taget op på en generalforsamling, blev kontakt-uret efter en henstilling deaktiveret -- men kun for en tid, for de luskede langkilder reaktiverede det atter efter nogen tid. Ny påtale -- ny deaktivering osv. osv., indtil langkilderne flyttede og anlægget fik lov at fungere i fred -- altså til en 'Karl Smart' for nyligt atter kom ind i feltet.
-oOo-

01-12-07