Endeligt handling!

Den ulovlige parkering foran ejendommen.

Den 17/4-11 blev endnu nogle Q-park-skilte sat op på ejendommen. Denne gang på murstensfacaderne ud mod Halsskovgade. Skiltene oplyser, at parkering foran disse facader vil udløse en 'afgift'. Begrundelsen lyder, at gaden er privat område. Den omstændighed, at parkering på disse arealer er forbudt iflg. de gældende færdselsregler, synes ikke at være 'sunket ind' -- eller også betragter man ejerforholdet som vigtigere end færdselsreglerne.

Skiltningen betyder, at mit 4 år gamle forslag, som også gentagne gange er blevet vedtaget på de ordinære generalforsamlinger, nu endelig er gennemført i sin oprindelige form, men der skulle en tvingende omstændighed til, før det skete: renoveringsselskabet har nægtet at fjerne affald fra ejendommen, når dets køretøjer er forhindret af parkerede biler.
       Det nye tiltag må være besluttet på et bestyrelsesmøde mellem 7/4 (hvor jeg talte med CJF) og 17/4 og bragt til udførelse i en hastighed, der er helt usædvanlig for bestyrelsen. Forklaringen må være, at bestyrelsen virkeligt har følt sig presset. Dette pres er sandsynligvis kommet fra Scherlund, der hver dag har måttet slæbe skraldebøtterne ud til et sted, hvor de kunne afhentes af renovationsselskabets folk. Da Scherlund med snak og gode historier har kantet sig ind i den korrupte inderkreds over bestyrelsen (skyggebestyrelsen), vejer hensynet til ham (og hans magelighed) ganske tungt.

Hele denne sag giver, set fra dens begyndelse, da jeg sendte bestyrelsen en opfordring til at skride ind overfor ulovlig parkering, et tydeligt og meget overskueligt eksempel på bestyrelsens utiltalende og uhæderlige arbejdsmethoder
-oOo-

19-04-11