Rækværker på svalegangene.

Foråret 2013 dukkede følgende meddelelse op i dels postkasser og dels på opslagstavlerne.

Det positive er, at meddelelsen overhovedet eksisterer; det negative, at beslutningen om at udsende den klart ikke er taget på noget bestyrelsesmøde, idet den valgte bestyrelse siden den seneste ordinære generalforsamling kun har holdt eet møde og det er for længe siden.

Omdelt tekst.

Om meddelelsens indhold er at sige, at det tværer i den omstændighed, at bestyrelsen lader en akademiker (?!) udføre et arbejde, som varmemesteren burde gøre. Der kan af to grunde ikke være tvivl om, at det medfører en klækkelig fordyrelse af ejendommens drift:
       1) Ejerforeningen skal yde et ekstra akademiker-salær til et firma, der ikke alene tager sig urimeligt højt betalt, men også har en vane med ved mindste anledning at foreslå grandiøse projekter til storslåede priser, der dækker en del mere eller mindre lyssky og temmeligt kostbare aktiviteter, som kaldes f.eks. 'tilsyn', 'rådgivning' og 'projektstyring'.
       2) Selv om varmemesteren er blevet fritaget for en del af sine opgaver, vil det ikke komme til at betyde en reduktion af udgifterne til ham. Dertil har han nestlet sig for tæt på skyggebestyrelsen -- hvis han da ikke ligefrem indgår i den!

Der kan ikke herske tvivl om, at gelænderne er i dårlig forfatning, men det er ikke lige galt overalt. F.eks. er partiet foran gadedørene, hvor alle ved selvsyn kan konstatere skaden, temmeligt hårdt ramt. Det nævnes underligt nok ikke i meddelelsen, men det kan skyldes, at den tydeligt er forfattet af Carsten Fogt (CJF), der ikke opfatter ret meget af den fysiske verden omkring sig.

Jeg har ved selvsyn konstateret, at svalegangen på 1ste
salen, angiveligt i modsætning til 2nden salen, ingen steder er
alvorligt angrebet

       Jeg har ved selvsyn konstateret, at svalegangen på 1ste salen, angiveligt i modsætning til 2nden salen, ingen steder er alvorligt angrebet. En mulig forklaring herpå er meget nærliggende: CJF bor selv ved altangangen på 2nden sal og har som privilegeret bestyrelsesmedlem sandsynligvis udbedt sig ekstra saltning om vinteren.

Det er nemlig saltningen i forbindelse med almindelig vanrøgt af ejendommen, der er årsag til skaderne.
       Hvis bestyrelsen havde sørget for regelmæssig (eller "løbende", som det hedder i bestyrelsens terminologi) pasning af de udsatte metaloverflader, havde ejendommens tilstand været bedre end nu. Der er ganske vist af og til blevet smurt lidt maling på, men hensigten hermed har udelukkende været sminkning og ikke forebyggende vedligeholdelse. For bestyrelsen og især skyggebestyrelsen er det vigtigere, at ejendommen ser velpasset ud, end at den virkeligt er det!

Der er det underlige ved meddelelsen, at den i indledningen giver det indtryk, at det dyrebare tilsyn netop har afsløret skaderne, medens det senere fremgår af teksten, at bestyrelsen i længere tid selv har haft opmærksomheden (den smule den kan præstere) rettet mod netop gelænderne.

Afslutningsvis stilles nogle store reparationsarbejder i udsigt. Overdimensionerede, kostbare og forulempende 'reparationer' er, hvad skyggebestyrelsen ønsker. Den slags kan arrangeres til at give returkommissioner, hvilket efterhånden synes at være ejendommens formål.

Den 7. maj 2013 maj traf jeg CJF foran nr. 2. Han benyttede lejligheden til at stille mig et par spørgsmål, fordi (som han sagde) jeg er 'ret kritisk'. Spørgsmålene berørte altangangene, men drejede sig mindre om de praktiske problemer end om ejendommens handelsværdi. De rød/hvide bændler måtte iflg. CJF med deres skræmmende effekt forventes at sætte en stopper for handel af ejendommens boliger. Problemet i den forbindelse vil opstå, fordi disse bændler eller lignende foranstaltninger med bestyrelsens og myndighedernes forenede langsommelighed sandsynligvis i meget lang tid vil belaste ejendommens 'helhedsindtryk', hvilket bekymrede CJF.
       Mit svar på denne bekymring lød, at ejendommens primære formål er at tjene som lødig beboelse -- andre interesser må komme i anden eller tredje række.

CJF ville også høre min mening om selve det handlingsforløb, der skulle løse problemet: som en foreløbig aflastning af de antageligt svækkede gelændere på svalegangene skal monteres nogle lodrette stivere udvendigt på altangangene. De skal gå fra jord til tag og hindre gelænderne i at give efter for pres. Disse stivere skal således holde sammen på mellemhuset, til man er blevet enig om en endelig -- og formodentlig urimeligt kostbar - - reparation. Vel vidende, at CJF vil ignorere enhver fornuftig henstilling, advarede jeg ham mod Cai Schack Eriksens (CSE) vidtløftige projekter med fantasifulde omkostninger. I den forbindelse mindede jeg ham om CSEs stunt med at indkalde 3 tilbud på vinduesudskiftningen i 2003, vælge sin vanlige forretningspartner og kræve 130.000 kr. for ulejligheden. Hans indblanding omfattede også en tidsplan for arbejdet, der, allerede inden 1/3 af det var afviklet, viste sig at være katastrofalt urealistisk.
       Jeg nævnte ligeledes et andet storladent projekt, nemlig renovation af de bærende søjler under huset, der blev langt mere omfattende og kostbart, end det var nødvendigt. Under dette arbejde rendte CSE om benene på håndværkerne, sprøjtede lidt lakmus på cementen og krævede 80.000 kr. for dette 'tilsyn'.

CJF afslørede, at man i tilknytning til arbejdet med svalegangens rækværker vil udvide altangangene i bredden ved at montere et nyt gelænder udvendigt i stedet for ovenpå beton-broen. Den resulterende ekstra bredde skulle så formøbles på isolation af boligerne med ydervægge mod svalegangene. Man kan jo spekulere på, om sådanne fantasifulde planer ville være opstået, hvis CJF ikke selv boede ved en svalegang.

CJF afslørede, at man ikke var kommet længere med reparation af frostskaderne fra vinteren 2010/2011 end til at indkalde et par tilbud på storstilede projekter (400.000 kr. blev nævnt!). Det forlød ikke, om man havde vurderet selve skaderne for at se, om almindelige VVS-reparationer på de beskadigede steder kunne være mulige og fyldestgørende. Sandsynligheden taler dog for, at det ikke er sket, idet det eneste, CJF syntes at vide om skadernes omfang, var afledt af det ene billede af det fugtskjoldede hushjørne, jeg havde sendt til CSE.

Afslutningsvis udpegede jeg atter den anonyme og efterhånden møgbeskidte scooter, der nu i flere år har optaget plads foran cykelstativerne ved nr. 2. CJF agerede, som om det var første gang, han bemærkede den. Desuden erindrede jeg ham om det spørgsmål angående de parkeringspladser for tohjulede køretøjer, der henvises til i ejendommens ordensregler, som jeg havde stillet på den seneste generalforsamling. Der var tydeligt nok intet sket i denne sag -- og mere foruroligende: det var klart nok heller ikke CJFs hensigt, at der skulle være sket noget. Når CJF under generalforsamlingen lovede at 'undersøge sagen', var det en ren afværgerefleks -- en af hans vanlige arbejdsløgne!

Medens samtalen berørte CSEs prisniveau, anførte CJF, at det var til en lavere timetakst (864 kr./time) end den, han betalte for at få ordnet sin computer. Til det kan man bemærke, at udsagnet ikke tager højde for CSEs meget ødsle tidsforbrug og at CJF i det mindste får håndgribelige resultater af sin investering end ejendommen får for de salærer, der udredes til Aktuèl Byggerådgivning ApS.

PIC_4327.JPG PIC_5598.JPG PIC_5599.JPG PIC_5694.JPG PIC_5822.JPG

-oOo-

16-05-13