Den 14/9-95 kl. ca. 14 indløb en akut mødeindkaldelse, der på hr. L.-kildes anmodning var udsendt via Nikolaj. Bestyrelsesmødet skulle finde sted hos Erna senere samme dag.
Det var ventet, at hr. L.-kilde i CFs fravær på en eller anden måde ville demonstrere sin "myndighed" som bestyrelsesmedlem. For at få anledning hertil måtte han nødvendigvis opfinde en hastesag.

Det aftaltes ved mødets slutning, at hr. L.-kilde (som initiativtager og den forventeligt bedst orienterede om emnet) skulle være referent, hvilket var ensbetydende med, at der aldrig udkom et mødereferat fra dette møde. I sin tid som bestyrelsesmedlem præsterede hr. L.-kilde aldrig et mødereferat!

Nedenstående findes i stedet et referat i form af et sammendrag af mine notater.

Referat af Hastemøde i E/F´s bestyrelse

D. 15/9-95 kl. 1630-1800.


Mødet indkaldt på hr. L.-kildes begæring. CF var bortrejst.
Tilstede: Luise, hr. L.-kilde, Nicolaj, Erna og Holm.
Sted: hos Erna.
Emne: utætte faldstammer m.m.

Hr. L.-kilde åbnede mødet med en oplæsning af et par dokumenter, som han og C.Fogt havde modtaget efter "trykprøvningen" af de omtalte faldstammer. (Dokumenterne var og blev ikke i kopi gjort tilgængelige for bestyrelsens øvrige medlemmer). Derefter gengav han sin beretning om østtyske jernrør og hvorledes de i vor ejendom var anvendt sammen med rør af bedre kvalitet -- en (ikke nødvendigvis sand) historie, der efterhånden er velkendt for de fleste generalforsamlingsdeltagere o.fl.a.
Der forelå en vurdering fra "Aktuèl Byggerådgivning" samt et slags tilbud fra ejendommens murer Egon Rasmussen. Det fremgik heri, at en udskiftning af nogle af faldstammerne var påkrævet, men der var ikke sammenfaldende opfattelse af omfanget for dette behov.
Den øvrige bestyrelse bad hr. L.-kilde redegøre for dels skadernes karakter og omfang og dels hvilke foranstaltninger, der var absolut nødvendige. Det lykkedes imidlertid ikke ganske, hvorfor hr. L.-kilde følgende måtte kontakte Egon Rasmussen telefonisk og rådspørge ham. Det bragte noget lys over de mest dunkle punkter, men ikke tilstrækkeligt (det skulle jo gå gennem hr L.-kilde) og man aftalte, at hr. L.-kilde skulle forsøge at arrangere et møde med Egon Rasmussen til søndag d. 17/9 kl.12.
Det forlød ved mødets begyndelse, at sagen kun berørte faldstammer til regnvand; senere fremgik det, at nogle almindelige faldstammer i huset også stod til udskiftning. Efter længere tids polemik trak det sammen om 2 defekte faldstammer ved lejlighederne nr.: 415 og 406 + altan-stammer.
Det ser ud til at der ialt er 14 faldstammer, hvilket fremgik af en byggeplan, som hr. L.-kilde pludselig var i besiddelse af.
Der er fundet et "overskud" i foreningens regnskaber, men det er næppe stort nok til at finansiere et faldstamme-projekt af det omfang, "Aktuèl Byggerådgivning" anbefaler.

På begæring af fru L.-kilde skal det medtages i referatet, at hr. L.-kilde under mødet betegnede sig "som VVS-mand selv" og oplyste, at han "er så vant til at tegne hurtigt ........"

Det fremgik ikke overbevisende, hvorfor en hasteindkaldelse havde været påkrævet.

Det aftaltes, at hr. L.-kilde skulle udarbejde mødereferatet.

J.Holm-J.

Lørdag d. 16/9 formiddag landede en håndskreven mødeindkaldelse fra L.-kilden på mit entrégulv, hvilket rejste forventninger om, at det var lykkedes at lokke Egon Rasmussen til et søndagsmøde om hans tilbud på en reparation af gennemtærede faldstammer.
Det skulle senere vise sig, at den indkaldelse, jeg havde modtaget, i virkeligheden var Ernas. Hun havde (med rette) mistænkt, at hr. L.-kilde ville "glemme" mig og hun havde derfor videresendt sin indkaldelse.

"Møde" 17. september 1995, referat.


Officièl dagsorden: Egon Rasmussens tilbud
Skjult dagsorden: Ny L.-kilde-intrige.
Sted: hos Erna.
Tilstede: Luise, hr. L.-kilde, Nicolaj, Erna og Holm.

Faldstammer
Som mødets første punkt forklarede hr. L.-kilde, hvorfor Egon Rasmussen alligevel ikke kunne give møde. Vor murer skulle ifølge hr. L.-kilde være på vej til et ferieophold i Sverige. Det gjorde nu ikke skår i glæden, for efter en kort drøftelse vedtog bestyrelsen at acceptere Egon Rasmussens tilbud, hvilket for det første viste sig ikke at haste det fjerneste og for det andet lige så godt kunne have været gjort d. 15/9.

L.-kilde-intrige
Med henvisning til en "aftale" med Nikolaj om et bestyrelsesmøde uden Holm-Jensens deltagelse, bød hr. L.- kilde (som var gæst i Ernas hjem!) derpå Holm-Jensen forlade mødet -- nu skulle der nemlig rakkes ned og den slags klarer hr. L.-kilde bedst, når genstanden for nedrakningen ikke er til stede.
Holm-Jensen forlod ikke mødet.
Hr. L.-kilde fortsatte alligevel, som han sagde: "... i min egenskab af ejerforeningens næstformand", med at kræve, at bestyrelsen skulle vedtage en eller anden slags sanktion i forlængelse af hr. L.-kildes desperate skrivelse af 30/8-95 (se også "Lyssky"). Uden at definere nærmere, hvad han forestillede sig, overgik han til sit personlige angreb, der byggede på et uddrag af Holm-Jensens korrespondance med CF: "lyssky-citatet", hr. L.-kildes udsøgte skrøner samt nogle til lejligheden opfundne moralske "principper". Eksempelvis mente han sig berettiget til at kræve kopier af Holm-Jensens personlige notater fra tidligere bestyrelsesmøder, fordi disse bl.a. refererede hr. L.-kildes verbale akrobatik -- herunder nedrakning af personer, der ikke havde gjort ham tilpas.
Hans udspil blev over en bred front afvist af den øvrige bestyrelse. Nikolaj havde til en begyndelse korrigerende bemærkninger om "aftalen". Holm-Jensen tilbageviste med henhold til dokumenterede fakta kort de fremsatte beskyldninger og forsøgte at forklare "næstformanden", at han ikke havde en sag. Hr. L.-kilde blev under den efterfølgende "diskussion" fortørnet, at han med en bemærkning om, at han (der havde indkaldt mødet!) "virkelig ikke havde tid til at holde møde", skyndsomst forlod stedet. På vejen ud blev han af Holm-Jensen mindet om aftalen med skrivning af mødereferatet.

Emner diskuteret efter hr. L.-kildes exit:
-L.-kilderne:
Det lader til, at L.-kilderne i anledning af "lyssky-citatet" har presset CF for et eller andet skriftligt tilsagn, men at CF har afslået at yde dem det.
- Gårdens træer og deres sundhedstilstand.
- Et evt. affaldsskur.
- Steen Palmquists rolle i terrasseaffæren.
- Den manglende skillevæg mellem terrasserne.
- Lovligheden af det på fællesterrassen opførte skur.
- Ejendommens ventilationssystem.

J.Holm-J.

Efterdønning 24/9-95

Tidligt på formiddagen finder jeg en besked fra Erna. Hun har bl.a. på Luises og Nikolajs vegne henvendt sig for at se en kopi af "et brev, som der er så meget bøvl med". Da jeg ikke er helt sikker på, hvilket brev hun hentyder til, går jeg op til hende for at høre nærmere. Erna byder mig indenfor og fortæller, at hun mener mit svar på CF´s brandtale. Det er jo også herfra L.-kilden har hentet sit materiale til det seneste udfald mod mig.
Som en logisk konsekvens af besøget, afleverede jeg kort efter kopier af det efterlyste brev.
__

Det kan fastslås, at hr. L.-kilde havde indkaldt til bestyrelsesmøde om 3 dokumenter, som de øvrige deltagere ikke fik kopier af og ikke havde fået adgang til at læse. Videre skulle det vise sig, at CF, allerede før han rejste på ferie, havde godkendt Egon Rasmussens tilbud. Der fandtes derfor ingen "hastesag". --- Problemet var opdigtet af Jørgen Langkilde og manglede fuldstændigt forbindelse til virkeligheden!
Det skulle senere vise sig, at Langkildens 'telefonsamtale' med Egon Rasmussen d. 15/9 var rent bluff og ikke havde fundet sted. Det forklarer også Egon Rasmussens overraskende fravær d. 17/9.
-oOo-

9/2/00