Ejerforeningen af Halsskovgades 2-4's ordinære
generalforsamling Til dirigent og referent valgtes som sædvanligt ejendommens administrator Jens Anker Hansen, idet ingen havde andre kandidater til opgaverne. Det må anses for uheldigt at begge hverv påhviler samme person, da mulighederne for at tage valide notater samtidigt med, at man skal styre mødet, er meget begrænsede. Denne omstændighed sammen med bestyrelsens uhæderlighed er en del af forklaringen på de talrige 'fejl' i mødereferater fra generalforsamlingerne. Ved dette møde undlod referenten i lange perioder at tage notater. Til en afveksling gjorde dirigenten i år rede for generalforsamlingens vægt. Årsberetningen blev ikke forelagt, men 'aflagt', hvilket til dels forklarer Carsten Fogts (CJF) mumlende præsentation. Bestyrelsesmedlemmerne var tilsyneladende hver i besiddelse af en kopi af beretningen og kunne således følge med under 'aflægningen'. Tilsvarende kopier burde passende være blevet udleveret til de fremmødte medlemmer sammen med stemmesedlerne. Dette ville have gjort det muligt fuldt at forstå 'aflægningen' og gøre det lettere for medlemmerne under den efterfølgende debat at knytte relevante bemærkninger til indholdet -- samt ville hindre, at det bliver en nyrevideret version af formandsberetningen, der senere sammen med mødereferatet sendes ud til medlemmerne. Årsberetningen berørte som vanligt kun 'væsentlige emner', hvilket blev understreget kraftigt af formanden. Ordet 'væsentlige' kan i sandhedens interesse erstattes med ordet 'bekvemme'. Årsberetningen var traditionelt fyldt med 'bekvemme' fejl. For eksempel placeredes ildsvåden i 406 til 'efter Nytår 2013'. Den fandt faktisk sted 28. dec. 2012. Årsagen til forvanskningen kan skyldes, at det er mere bekvemt at nævne årstallet 2013 (forrige år) end 2012 (for to år siden), fordi det giver indtryk af, at sagen er blevet behandlet hurtigere, end den faktisk er. Det var ellers påfaldende, at de fleste af de præstationer, som blev omtalt i årsberetningen, har fundet sted i månederne umiddelbart op til generalforsamlingen. Det gjaldt særligt iøjnefaldende projekter som f.eks. lapning af asfalt-slidlaget (ikke særligt påkrævet, da det også blev lappet før generalforsamlingen 2013) i gård og gade og montering af en ny spiral i varmeveksleren til VBV. Til den sidste aktivitet blev knyttet nogle ikke særligt troværdige begrundelser. Nymonteringen må anses at være et forsøg på at dække over de tilbagevendende tilfælde med utilstrækkeligt varmt brugsvand, som ejendommens beboere trods talrige henstillinger til bestyrelsen har oplevet de senere år. Der var nogle spørgsmål til formandsberetningen, af hvilke de fleste blev stillet af undertegnede. CJF oplyste blandt andet, at 'Proline' omsider havde foret 10 faldstammer, der siden 2011 (igen trods klare henstillinger til bestyrelsen) har givet fugtskader på ejendommen. Årsregnskabet blev ganske enkelt læst op af revisor. Selve regnskabet, der over de senere år gradvist er blevet mere og mere forenklet, indeholder efterhånden så få detailler, at det er håbløst at begynde at spørge om noget. Der blev derfor stillet meget få spørgsmål til regnskabet -- og det er netop bestyrelsens hensigt. Et meget detailleret regnskab kan antyde mange af de besynderlige aktiviteter, som bestyrelsen helst vil holde 'tys-tys'. Noget lignende gjaldt budget for næste år. Behandling af indsendte forslag gik sin slagne gang. Der var udover mine forslag (Bilag A) også indgået forslag fra Dorthe Vestergaard (Bilag B) og bestyrelsen (Bilag C). Mine forslag pånær et (lindetræerne) blev forkastet. Et forslag (fællesarealer) kom ikke til afstemning, fordi bestyrelsen i smug (ved i dølgsmål mellem d. 11/9 og 29/10 at få udskiftet låsetøjet i dørene til de små terrasser) havde skyndt sig at foregribe problemet umiddelbart før generalforsamlingen. Forslaget om oprettelse af en varmemesterstilling blev forkastet. Det skete ikke uden at CJF skulle præsentere et par usande argumenter (om Erik Vang Olsens -- den sidste ordentlige varmemester -- ansættelse og 'fyring'. Manden tog selv sin afsked!) Desuden støttede dirigenten på sin egen måde en forkastelse ved at fordreje en vedtægt om ejernes vedligeholdelsespligt til et forbud mod specièlle aktiviteter for en eventuèl varmemester. Det fremgik af de få meningsytringer, at mange af medlemmerne ikke havde læst mine begrundelser til forslagene. Ellers udgik alle indvendinger mod mine forslag fra dirigenten. Mit forslag om differentieret prissætning på ejendommens parkeringspladser faldt igen alene på administrators manglende evne og vilje til at administrere en sådan ordning. Dorthe Vestergaards forslag var ikke et egentligt forslag, men en indstilling udløst af et nyt fugtproblem i kælderen under nr. 2. Forslaget kom ikke til afstemning, men CJF lovede, at bestyrelsen ville 'undersøge sagen'. Det plejer at betyde, at der ikke vil ske noget! Årsagen til fugten er med stor sandsynlighed manglende ventilation, hvilket jeg bemærkede -- et indslag, som Jens Anker Hansen, trods jeg havde fået ordet, forsøgte at dæmpe med nogle besynderlige håndfakter, som han i øvrigt også betjente sig af, når jeg ved andre lejligheder havde fået ordet. Bestyrelsen stillede 4 forslag, der alle pånær eet (rygeforbud) blev forkastet. Helt ekstraordinært opponerede dirigenten mod et af forslagene (thermostatventiler) ved at anføre, at det iflg. vedtægterne var 'ulovligt'. Et af forslagene afslørede, at det indbetalte depositum i flere tilfælde ikke var 'afregnet'. Desuden virkede det på CJF, som om man ikke længere opkrævede dette depositum. Der er tydeligt nok noget lusk ved denne sag. Jeg gætter på, at nogle penge atter er på vej ned i nogle uretmæssige lommer. Generalforsamlingen viste sig at have et ekstra punkt, der handlede om ejerforeningens hjemmeside, som CJF påstod 'havde været nede' (i 2013 brugte han ordet "nedbrudt" i en fuldstændigt tilsvarende 'undskyldning': genbrug!), et teknisk udtryk, som i CJFs mund bliver brugt til at dække over, at hjemmesiden rent praktisk lå brak på grund af manglende interesse, vilje og evner fra bestyrelsens side. Et bestyrelsesmedlem forelagde nogle visioner om det, han kaldte 'den nye hjemmeside'. Han syntes at have overtaget driften af hjemmesiden og havde højtflyvende planer om den. Nu får vi se, om det hjælper eller om det blot er en afværgemekanisme. Valget af bestyrelsesmedlemmer fraveg de tidligere års praksis med blot at godkende de få opstillede, hvoraf de fleste var genopstillede bestyrelsesmedlemmer. Der blev efter en egentlig valgprocedure indvalgt et nyt medlem! Bestyrelsen er imidlertid fortsat totalt domineret af 5te-sals ejere: 3 ud af de 4 -- 75% -- 5te-sals ejere er tilknyttet bestyrelsen! Suppleanterne blev uden videre accepteret, efter at de havde meldt sig. Såvidt jeg nåede at opfatte det, var der kun 2. Under indtryk af bestyrelsens beskidte manøvrer ved 2013-generalforsamlingen havde jeg til denne generalforsamling medbragt en bisidder i skikkelse af en advokat, hvilket fik en dramatisk effekt på især Jens Anker Hansens opførsel, idet han indledningsvis nøjedes med at konstatere, at jeg havde indsendt nogle forslag, der var udtryk for stærk kritik. | |
Referatet fra generalforsamlingen udkom sammen med formandsberetningen mellem 16/12 og 21/12-2014 og gengiver kun en del af forløbet, men beskriver til gengæld handlingsforløb, som ikke fandt sted samt fastholder som ventet bestyrelsens løgne. |