Aprilsnar`91

Nedenstående oversigt blev i 1994 udarbejdet som påmindelse for de bestyrelsesmedlemmer, der tydeligt havde fortrængt erindringen om denne affære, samt til orientering for dem, der ikke boede i ejendommen på det pågældende tidspunkt:
Reparation af Dørtelefonanlæg: Aprilsnar`91
         April'91: Opslag på opslagstavlerne melder, at tid til reparation af dørtelefon kan aftales med viceværten. Det viser sig, at dørtelefoner, der hidtil har virket upåklageligt, nu pludseligt er tavse.

15.apr.91: Et tidsvindue til dørtelefon-reparation aftales med "viceværten" af undertegnede
17.apr.91: Min dørtelefon "repareres". D.v.s.: der byttes om på 2 ledninger!
29.oct.91: Ordinær generalforsamling:
Dørtelefonanlægget er på dagsordenen, idet jeg har stillet forslag til mindre ændringer af anlægget for at modvirke nogle fejl, der trods (eller snarere som følge af) det tidligere indgreb med jævnlige mellemrum stadig blokérer døråbneren. Takket være bestyrelsens misinformation og ordstyrerens afværgestrategi toges ingen beslutninger, men hr. L.-kilde skulle af med en langtrukken historie om emnet.
Samme herre omtales nu som "fungerende vicevært".
15.jan.92:

9.800 kr. --

udbetales til hr. L.-kilde som vederlag for omtalte "reparation", for hvilken der foreligger en noget oppustet arbejdsbeskrivelse.
Denne er følgende genstand for nøjere analyse:

Der nævnes følgende poster:
1# Montering af ledninger
2# Udskiftning af defekte forstærkerkomponenter
3# Rensning af kontakter i hovedpaneler.
4# Telefoner: slibning, rensning og justering af kontakter. 70 apparater.

Reparationen blev iøvrigt indledt, efter at et bestyrelsesmedlem (!) (= fru L.kilde) havde godkendt et "tilbud" fra hr.Langkilde.
Ad 1#:
Det faktum, at "reparationen" bestod i en ombytning af 2 ledninger, viser, at malfunktionen skyldtes ombytning af 2 tilsvarende ledninger andetsteds i anlægget. "Fejlen" kan altså meget vel være arrangeret. Omnævnte "ledningsmontering" tog hos undertegnede ca. 4 min.
Ad 2#:
Forstærkerkomponenter forekommer kun i "centralerne" ved gadedørene og der kan maximalt være tale om 4 helt elementære, primitive forstærkere. Da sådanne langtfra er Hi-Fi-kvalitet, er reservedele hertil ganske universelle og faktisk så billige, at de ofte kun fås i "dusin-pakninger". At hr. L.-kilde har anvendt nogle få egne komponenter, kan ikke betragtes som noget større offer. Ikke des mindre er medlemmerne på mindst 2 generalforsamlinger blevet gjort opmærksomme på dette forhold og der skal da nok være nogle, der er blevet dybt rørt.
Ad 3#:
Simpel rensning af ejendommens installationer må naturligt høre under den normale vedligeholdelse. At nogle elektriske kontakter har haft behov for omsorg, kan skyldes den ukyndige behandling med bl.a. tredobbelt salmiakspiritus, de udvendige trykknap-panéler måtte udstå nogle måneder før "reparationen".
Ad 4#:
= standardpost på håndværkerregninger, der ellers ikke rigtigt "vil se ud af noget."

         Til trods for den ret kostbare reparation udsender anlægget stadig temmelig rigeligt med elektrisk støj dels fra døråbneren og dels fra de fleste dørsummere. Til en materialeudgift på ca. 100 kr. kunne det meste af denne ulempe have været fjernet og det burde være sket!
         Angiveligt blev ca. 70 apparater (samme fejl i to adskildte centraler?!) udover de 2 basispanéler "repareret". Realistisk kan tidsforbruget pr. apparat sættes til maximalt 10 min. Dertil kan lægges 3 timer pr. basispanél -- den tid en fagmand skulle behøve til et hovedeftersyn og reparation.
         Den samlede arbejdstid kan altså sættes til 2x3 timer + 700 min.= 17 timer og 40 min. Hvis materialeudgifter meget flot sættes til 100 kr. kan beregnes en effektiv timeløn på ca. 554 kr. !! svarende til en månedsløn på omkring 82.000 kr.

Da indgrebet blev indledt med, at alle dørtelefoner blev sat ud af drift og der af disse kun blev "repareret" 70, kan man udlede, at ca. 14 (sv. t. 20 %) apparater reelt blev sat ud af funktion -- en noget tvivlsom succes!

         Samme forår blev strømforsyningen i antenneanlægget "repareret" for 1000 kr. Da et færdigt strømforsyningsmodul af bedste kvalitet kan fås for betydeligt under det halve beløb, er det sandsynligt, at ejerforeningen igen er blevet snydt.


Kbh.Ø.: 25. October 1994 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

J.Holm-J.

Opklaring

I forbindelse med udskiftning af hele porttelefonanlægget lykkedes det mig foråret 1996 at få fingre i elektronikken fra de gamle anlæg. Det viste sig, at hver central faktisk kun indeholdt 1 forstærker, der var indkoblet på almindelig telefonvis. Selve forstærkeren var overordentlig primitiv -- den kunne dårligt blive simplere.
Overfor denne observation stod fyrpasser L.-kildes hyppigt gentagne, svulstige beskrivelse af hans "reparation" på "den meget specièlle elektronik fra L.M.Ericsson"; et indgreb der efter hans eget udsagn kun var muligt, fordi han "tilfældigvis var erfaren elektronikekspert og kunne rådføre sig telefonisk med den svenske leverandør." Man fik som regel også at høre, at det havde givet ham store, ekstra telefonregninger.
Retrospektivt er det usandsynligt, at nogen medarbejder hos L.M. Ericsson skulle have indladt sig på langvarige og tunge tekniske forklaringer om reparation af et lille, simpelt kredsløb, når det ville have været meget billigere, hurtigere og ikke mindst nemmere for ham at putte et erstatningskredsløb i en kuvert og sende det med posten.

Objektivt

En visuèl inspektion af selve kredsløbskortet med forstærkeren fortalte lidt om porttelefonanlægget og en del om "reparationen", der ifølge "reparatøren" bl.a. bestod i "udskiftning af defekte forstærkerkomponenter". Der er da også alt for tydelige spor efter udskiftninger af transistoren: bl.a. er der varmeskader og "kradserier" af den slags, som ses efter ukyndig brug af en loddekolbe.
Den nøjere undersøgelse af kredsløbets få komponenter (2 modstande, 2 elektrolytkondensatorer og 1 transistor) afslørede, at den mindste af elektrolytkondensatorerne faktisk var dårlig, idet dens lækstrøm ved 3 Volt (retvendt!) forspænding beløb sig til omkring 0,25 mA.

Diskussion
 Forstærkerkonstruktionen er af typen "jordet emitter-kobling" og driftspændingen har antageligt været 6 Volt fra en strømforsyning, der også leverede strøm til dørklokkerne i ejendommens enkelte boliger. Med tanke på, at anlægget stammede fra den sidste halvdel af 1960'erne, må det tages for givet, at den oprindelige transistor har været en PNP- germanium-type i "mellemklasse", som f.eks. den dengang meget anvendte AC126 eller en tilsvarende (mere robust) industriel type. Dimensioneringen af de omgivende komponenter understøtter denne antagelse.
Ved "reparationen" er "AC126'eren" blevet erstattet med en BC177B -- ikke noget godt valg, da den sidste som en PNP-siliciumtransistor har parametre, der er noget afvigende fra AC126'erens. Da kun transistoren er skiftet ud, har "reparatøren" ikke gjort sig den umage at kompensere for forskellen; De 4,7 kOhm til transistorens basis burde have været erstattet med en anden værdi, der passer til siliciumtransitorens parametre. Desuden burde han have sørget for en eller anden afkobling af den nye transistor, der villigt forstærker frekvenser til langt over FM-båndet og derved kan give (og gav!) anledning til generende udstråling.
I elektrisk apparatur, som et porttelefonanlæg, er det de elektromekaniske komponenter, der slides. De rent elektroniske (som modstande, kondensatorer og transistorer) slides ikke på samme måde og hvis de først har overlevet de første kritiske drifts-uger, hvor (sjældne) fabrikationsfejl vil blive afsløret, kan de holde meget længe -- især hvis de ikke overbelastes. Da det undersøgte kredsløbs tilbageværende, originale komponenter er valgt, så der er en rigelig sikkerhedsmargin mod overbelastning, må man formode, at det også gjaldt transistoren. Det er følgelig næppe sandsynligt, at der har været anledning til at udskifte transistorerne -- eller nogen af de øvrige komponenter -- medmindre de på en eller anden måde er blevet mishandlet.

Rekonstruktion af hændelsesforløbet
før og under
den påståede reparation.

Følgende kendsgerninger er lagt til grund for hypotheserne:
1:
Porttelefonanlæggene i nr. 2 og 4 ophørte samtidigt at fungere, selvom de hver arbejdede helt selvstændigt og ikke på nogen måde var koblet sammen.
2:
Trods "fejlen" var universel for porttelefonanlægget og derfor måtte relateres til "centralerne", skulle der foretages indgreb i alle de lokale dørtelefoner.
3:
Indgreb bestod væsentligst i ombytning af 2 ledninger indvendigt i dørtelefonerne.
4:
Der er foretaget udskiftning af transistoren mindst 2 gange -- tilsyneladende af forskellige personer, hvoraf den sidste var mest rutineret.
5:
"Teknikeren" har overset en defekt elektrolytkondensator.
6:
Porttelefonanlægget fungerede ikke bedre efter indgrebet.
7:
Hr. L.-kilde berettede villigt og hyppigt om sine enorme præstationer, men beretningerne var, afhængigt af tidspunkt og publikum, yderst variable -- og ofte modstridende.

Omstændighederne taler for, at telefonanlæggene før indgrebet ikke umiddelbart fejlede noget udover følger af almindeligt mekanisk slid og ukyndig rengøring. Når de alligevel skulle "ordnes", må det derfor tages som udtryk for hr. L.-kildes trang til at vække opmærksomhed. Da han på daværende tidspunkt endnu ikke var ansat som vicevært, udnyttede han i stedet sin særstilling som bestyrelsesformandens gemal og blandede sig allerede nævenyttigt i ejendommens drift og fik derved adgang til at kigge nærmere på telefonanlægget, hvor han fandt den lille og meget enkle forstærker. Den var ikke større, end han med sine begrænsede amatørkundskaber mente at kunne overskue den. Følgelig fremsatte han over morgenkaffen det tilbud, som fra den anden side af bordet blev accepteret af "et bestyrelsesmedlem". Med denne "tilladelse" i hånden gik han efterfølgende løs på telefonanlægget.

Hans amatørbegreber opererede kun med een slags transistorer: Nemlig dem, der indgik i hans nyere hobby-elektronik-sæt. Den gængse standardtransistor hed imidlertid ikke længere AC126, men BC108 eller 107 -- en NPN-siliciumtransistor til universelle lavfrekvens-opgaver. Med nogen møje erstattede han følgelig den gamle transistor med en af de nye og gjorde den erfaring, at nu virkede forstærkeren slet ikke. Efter at have rådført sig med en lidt mindre grøn amatør, indså han modvilligt, at den nye transistors polaritet var modsat den gamles og troede derfor, at han kunne løse problemet ved at vende driftspændingen; der skulle så blot byttes rundt på et par ledninger. Det skete, men hvis det bragte forstærkeren til at virke, har det været meget dårligt, for nu var de 2 elektrolytkondensatorer blevet polariseret forkert. Igen måtte han, måske efter at have forsøgt genindstallation af den (nu ødelagte) gamle transistor, søge råd hos en mere erfaren amatør, der ikke alene har anbefalet ham påny at udskifte transistoren, men også tilbudt at gøre det for ham. Denne gang kom en BC177B på plads i kredsløbet, der nu igen virkede -- ganske vist ikke helt godt (den lille ellyt havde taget skade), men det kunne bruges og panikken lettede.

Undervejs gennem de mange demonteringer, remonteringer og ombytning af ledninger opdagede vor expert ved et "uheld", at en ledningsombytning i centralen satte lokalapparaterne ud af funktion og at denne virkning kunne ophæves ved i lokalapparatet at ombytte de tilsvarende 2 ledninger. Denne mulighed var han ikke sen til at udnytte og det blev til en storstilet kampagne, hvor han skulle rundt i alle boligerne og bytte ledninger. Hvis jeg ikke skal ind på en theori om, at vor kommende fyrpasser ikke var fuldstændigt klar over, hvilke ledninger i centralen, han var kommet til at fejlmontere og derfor foretrak at rette fejlen ved et indgreb i 84 lokalapparater, er der kun een forklaring på denne omstændighed, nemlig: fup og fidus! Der kan ikke skaffes teknisk belæg for andre forklaringer!

En mindre, parallel sag: Antenneanlægget

Efter i et lille års tid at have pralet med sin enorme dåd, indleverede hr. L.-kilde en regning på knapt 10.000 kr. til ejerforeningens bestyrelse, der betalte uden at stille spørgsmål. Samtidigt fik han dækning for en opkrævning på 1000 kr. for en reparation af antenneanlæggets strømforsyning. Den 30.apr. 1996 fik jeg lejlighed til at besigtige det aktuèlle antenneanlæg, hvorved jeg bl.a. kunne konstatere, at der ikke var foretaget nogen reparation og at alle komponenter var de oprindelige. Denne observation strider mod L.-kildens (noget tøvende) oplysning om, at han havde udskiftet hele strømforsyningen med et nyt, såkaldt 'integreret modul'.

Antenneanlægget var dog ikke urørt, idet et stik var revet af et kabel og lå løst ved siden af. Hvis dette stik har været i brug (hvad det jo givetvis har), mangler et tilsvarende fordelerstik, der har muliggjort tilslutning af 2 kabler til samme signaludgang. Denne observation giver tilstrækkelig forklaring på det pludselige funktionsophør af antenneanlægget, der i ejendommens sydlige fløj fandt sted omkring d. 1.juli 1995. Der har således efter alt at dømme været tale om et slags hærværk. "Nogen" har haft interesse i, at dette antenneanlæg ikke skulle virke!

Mange beboere har siden udtrykt ønsker om, at antenneanlægget blev repareret, men ejerforeningens formand, Carsten Fogt, vil ikke høre tale herom og har hidtil effektivt blokeret for ethvert initiativ i den retning. Hans vrangvilje kan forklares som loyalitet overfor l.-kilderne, der (måske af "forretningsmæssige" grunde) arbejdede stærkt på at nedlægge antenneanlægget til fordel for hybridnet. Af en eller anden grund vil bestyrelsen ikke indse, at ejendommen udmærket kan tilbyde beboerne begge muligheder.

-oOo-

15/2/01