5. bestyrelsesmedlem, varmemester. 5. bestyrelsesmedlem, varmemester.
J. Leunkilde

Vedr.: Min skrivelse til Carsten Fogt af 3I95:

          Du har endelig fået noget at rive i! Og hvor har du dog savnet det!

          Til sagen: På den ordinære generalforsamling 1993 drog du paralleller fra nogle antikke tryksager om drift af brændselsfyr til vort fjernvarmeanlæg. Du søgte heri at finde belæg for, at "ejendommens varmeforbrug skulle styres" ved installation af en suspekt anordning, der nedsatte fremløbstemperaturen.

          Året før havde en vis bestyrelsesformand fastslået, at fjernvarmeanlægget var underdimensioneret.

          Den 17.jan.1994 (en dag med mere end 10 graders frost!) blev centralvarmeanlægget lukket ned på grund af "reparationer". Jeg spurgte senere Carsten, om den vedtagne uspecificerede installation nu var overstået (og gav samtidig udtryk for, at jeg hellere havde set Schack Eriksen som sagkyndig i stedet for en overmontør fra Valby). Det vidste Carsten ikke og ville spørge formanden, der heller ikke vidste det og derfor følgende spurgte varmemesteren.
          Tilbagemeldingen lød, at den vedtagne ændring af centralopvarmningen var foretaget og at Schack Eriksen havde været konsulteret. I det håb at få klar besked fra en fagmand, ringede jeg følgende til Schack Eriksen og fik den besked, at han ikke var blevet hørt og at han på sin inspektion foråret ´94 alene havde bemærket, at den gamle reduktionsventil var blevet udskiftet med en mere solid Samson-ventil (hvilket var en del af mit, forkastede forslag). Endnu et telefonopkald, denne gang til Valby, bragte absolut ikke mere klarhed over, hvad der var installeret og hvornår, men det hele kostede ejerlauget omkring 70.000 kr.

          Ovenstående få eksempler på modstridende information om fjernvarmeanlægget viser, at du i rækken af informatorer har afgivet "bekvemme" forklaringer i stedet for at beskrive tingenes faktiske tilstand.

Det er, hvad jeg forstår ved "falske oplysninger"!


          Din komiske bemærkning om min utryghed indeholder mindst eet ord for meget!

          Jeg skal benytte lejligheden til at udtrykke min stærkeste afsky ved din nedrakning af Flemming Wamberg under bestyrelsesmødet d. 30I95 i Restaurant Vietnam. Jeg har til senere brug taget fyldige notater deraf.

          Endelig skal jeg opfordre dig til at bruge din energi på noget mere praktisk end at lægge hindringer for bestyrelsens arbejde.

Jørgen Holm-Jensen


-oOo-
14/10/99