Efterhånden som planlægningen af tagrenoveringen nærmede sig
sit praktiske stade, øgedes L-kildernes kritik af og angreb på
ejendommens tilsynsførende ingeniør: Cai Schack Eriksen (CSE).
Angrebene havde dels karakter af den for familien L.-kilde så
typiske nedrakning og dels åbenlyse udfald under
generalforsamlingen samt skriftlige ytringer til
ejerforeningens bestyrelse. Formålet med denne kampagne stod i
begyndelsen ikke helt klart og tolkedes derfor af de fleste, der
havde bemærket fænomenet, som udtryk for L.-kildernes bitterhed
over, at deres planer med anneksion og salg af den lille, fælles
sydterrasse var blevet forpurret og at de ikke længere havde
ejerforeningen til direkte disposition som redskab til varetagelse af deres private
interesser.
Som tiden gik, blev L.-kildernes kritik mere specifik og det
blev tydeligere, at det var tagrenoveringen, der "klemte".
Specielt focuserede L.-kilderne på tilsynsfunktionen;
de havde meget imod at se CSE i denne funktion, hvilket,
med tanke på hans uddannelse, erfaring og tilknytning til
ejendommen, trods alt var det mest nærliggende og rationelle.
Det er synd at sige, at emnet blev "drøftet" under
ejerforeningens bestyrelsesmøder, men det blev hyppigt bragt på
bane, dels som følge af fru L.-kildes indblanding og dels i hr.
L.-kildes evindelige reklame for sig selv. Udover at præsentere
fru L.-kildes skrivelser til ejerforeningen forholdt CF sig
"diplomatisk" under disse episoder og foreslog en
mellemløsning, hvor hr. L.-kilde kunne føre tilsyn sammen
med CSE. Det lignede en udvej, hvor hr. L.-kilde kunne få sin
vilje uden at det skulle gå ud over projektet og forslaget blev
vedtaget trods den fortsat kværulerende hr. L.-kilde. I
virkeligheden var CFs udspil blot en taktisk foranstaltning, der
skulle vænne den øvrige bestyrelse til tanken om hr. L.-kilde som
det eneste tilsyn og give menige medlemmer det indtryk,
at tingene "gik rigtigt til".
"Skyggekabinettet" havde andre planer.
Skyggevirksomhed
Det bliver nok aldrig fuldt opklaret, hvad der egentlig
skete; men efter et "bestyrelsesmøde" d. 22/11-94 (uden suppleanter!) hos
administrator (= KBN) var han -- en advokat!! -- pludselig indsat
som tilsynsførende for tagrenoveringen! Da jeg stillede spørgsmål
om baggrunden for denne beslutning, konfronteredes jeg af en
tilknappet (og noget loren) bestyrelse, der overvejende svarede
med eenstavelsesord. Det afsløredes dog, at KBN havde påtaget sig
opgaven inden for den udgiftsramme, der var lagt for ejendommens
administration og at dette forhold havde været medvirkende til, at et flertal af den legale bestyrelse kunne acceptere arrangementet. Desuden mumledes noget om "ansvar og forsikring",
hvilket havde direkte relation til fru L.-kildes argumentation
mod CSE og flere af hr. L.-kildes langtrukne indlæg, men absolut
ikke til sandheden. Der havde tilsyneladende ikke været så meget
at diskutere for den legale bestyrelse; beslutningen om dette og
meget andet var allerede forinden taget udenom denne af CF, L.-
kilderne og KBN.
Kuppet var imidlertid ikke fuldført, men det blev det senere under
endnu et møde hos KBN. Her deltog foruden medlemmer af
skyggekabinettet også student N.Hansen, hvilket var et trick for
at formaliteterne skulle være i orden: et sammenrend af 3
bestyrelsesmedlemmer er nemlig beslutningsdygtigt -- også hvis
1 af de 3 er imod beslutningen. Studentens ageren under dette
møde er uklar, men det blev arrangeret, at hr. L.-kilde blev
ansat af KBN som eneste tilsynsførende på
tagrenoveringen!
Så var katastrofen sikret!
Af det materiale om tagrenoveringen, som bestyrelsen under
manøvren udsendte til ejerforeningens medlemmer, fik man den
opfattelse, at CSE naturligvis var den tilsynsførende sagkyndige
på projektet og der indløb bl.a. derfor ingen protester over, at det
ikke var tilfældet. Denne omstændighed opfattede CF på
karakteristisk vis som en stiltiende accept af
bestyrelsens dispositioner: "De kunne jo bare have sagt til
på generalforsamlingen!" Vildledningen er senere konsekvent ført videre, idet CF omtaler tagrenovationen som tilset af CSE og Co. Dette fremgår f.eks. af formandsberetningen fra generalforsamlingen 2000.
Som et særligt raffinement præsenterede KBN siden
bestyrelsen for en ekstraregning på 15.000 kr (= 50% mere end det ville have kostet at have CSE som tilsynsførende!). Dermed var det
eneste argument for at vælge KBN/L.-kilde-ordningen gjort til
skamme.
Flere af de meget alvorlige problemer, der opstod senere og som kunne føres
tilbage til kommunikationsvanskeligheder mellem dels
håndværksmestrene og hr. L.-kilde og dels hr. L.-kilde og
ejerforeningens bestyrelse, berettiger til at betegne den
iværksatte tilsynsordning som den dårligst tænkelige.
KBN er mig bekendt aldrig blevet stillet til ansvar for disse
ulemper eller følgerne af de grove fejl, der blev begået.
I tidsrummet mellem tilsagnet om den vederlagsfri særydelse
og forelæggelse af det ekstra økonomiske krav til ejerforeningen
finder vi hr. L.-kildes ansættelse som tilsynsførende. Jeg har
derfor ingen tvivl om, hvor de 15.000 kr. er havnet.